Hasle Badeklub blev stiftet torsdag den 26. september 2013 i Hasle Sejlklubs lokaler 

CVR-nummer: 35989404

Hasle Badeklubs privatlivspolitik finder du ved at klikke her (navnet er forkert men restindholdet er korrekt)

Bestyrelsen, pr. 1. april 2023

Send mail til den samlede bestyrelse inkl. suppleanter Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.                                                                                                                                        

Formand: Jesper Bohn Ipsen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kasserer: Ole Folkmann Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Menigt medlem: Jeannie Hoffmeyer  
Menigt medlem:  Susanne Gundersen  
Menigt medlem: Jan Svendsen  
Suppleant: Dorthe Dahl Olsen  
Suppleant: Dorthea Funder Kaas
Revisor:  Erling Ipsen  
      

Gæster

Ønsker man at komme som gæst kan dette udelukkende ske sammen med et gyldigt medlem af foreningen.

Medlemmet betaler for sin gæst via mobilepay til foreningen. (Mobileypay nummeret sidder på opslagstavlen ved indgangen til saunaen)

Det koster 50 kr. pr. gæst

 

Førstehjælp

Adressen til badeklubben er Havnen 25 B, 3790 Hasle

Der er førstehjælpskasse i omklædningrummet.

Der er en hjertestarter på væggen ved Hasle Havns venner, der ligger lige bag hvor der parkeres biler når der bades.

Udvendigt på saunabygningen er der en redningskrans.

Bad med omtanke og pas på hinanden.

Vedtægter for Hasle Badeklub

§ 1.               Navn og hjemsted

Foreningens navn er Hasle Badeklub, og foreningens hjemsted er Bornholms Regionskommune.

 

§ 2                 Formål

Det er foreningens formål at tilbyde alle interesserede mulighed for havbadning og anvendelse af saunafaciliteter ved Hasle Havnebad og at varetage den daglige drift og indvendige vedligeholdelse af saunafaciliteterne. Det er endvidere foreningens formål at oplyse om og fremme interesse for vinterbadning, og at styrke fællesskab og aktivt medlemskab af Hasle badeklub.

 

§ 3                 Medlemmer

Som medlemmer kan optages personer over 18 år, der tilslutter sig foreningens formål. Medlemmer skal overholde foreningens regler for brug af faciliteter.

 

§ 4                 Ledelse

Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af 5 personer og 2 suppleanter, som vælges på den årlige generalforsamling. Bestyrelsen konstituerer sig selv.

 

§ 5                 Generalforsamling

Den højeste myndighed er den ordinære generalforsamling, der afholdes årligt inden udgangen af marts. Indkaldelse til generalforsamling skal ske med mindst 14 dages varsel. Generalforsamlingen varsles med udsendelse af e-mail til foreningens medlemmer, på foreningens hjemmeside og ved opslag i saunabygningen.

 

Dagsordenen skal som minimum omfatte følgende punkter:

  1. Formandens beretning
  2. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse
  3. Valg til bestyrelsen
  4. Valg af revisor og dennes suppleant
  5. Fastsættelse af kontingent

 

§ 6                 Regnskab og økonomi

Regnskabsåret følger kalenderåret.

Kassereren fører regnskab over indtægter og udgifter.

Foreningens midler skal indsættes i en bank.

Kassereren fremlægger revideret regnskab på den ordinære generalforsamling.

 

§ 7                 Tegningsret

Foreningen tegnes af formand eller kasserer eller ved forfald, af formanden eller kassereren i forening med et bestyrelsesmedlem. Det årlige regnskab underskrives af den samlede bestyrelse.

 

§ 8                 Vedtægtsændringer

Ændringer af disse vedtægter kan kun finde sted, efter at beslutning herom er vedtaget ved almindeligt stemmeflertal blandt fremmødte på en lovlig indkaldt generalforsamling.

 

§ 9                 Foreningens opløsning

Ved foreningens opløsning vil evt. overskud/formue tilfalde til et almennyttigt formål.

Vedtægten er vedtaget på den stiftende generalforsamling den 26. september 2013